Skønheds-idealer gennem tiden
1900´erne: "Hvepsetalje"
Kendetegnet for den perfekte kvindekrop i 1900-tallet var en "hvepsetalje", som gerne skulle være 47 cm i omkreds. Men kvinderne skulle også gerne have en stor barm og brede hofter. Det gjorde det svært for kvinderne at leve op til. For at opnå dette skønheds-ideal brugte
de korsetter for at kunne stramme sig ind. Brugen af korsetter kunne medføre knuste organer, kvæstelser på ribben og vejrtrækningsproblemer.
1910´erne:
Mere afslappet
Stilen blev løsere da korsetterne blev løsnet op. Kvinderne
fik stemmeret i 1915 og det var det der gjorde, at idealet blev mere afslappet.
Skørterne blev ankelskorte, men det var stadig lange ærmer eller handsker. Paul Poiret havde også en virkning på hvordan kvinderne gik klædt, efter som han opfandt "Cat-walken". Han kreererede nemlig løsere kjoler og større kåber, hvilket gjorde at kvinderne kunne bevæge sig mere frit, men stadig feminint og kurvet. Skønheds-idealet dengang var som skuespillerinden Irene Castel så ud.
1920´erne:
Det drengede look
I denne periode skulle håret gerne være klippet helt kort. Kjolerne blev kortere og var uden
figur/form og der var sjældent ærmer i dem. Kvinderne skulle nu helst være "fladbrystet" og have smalle hofter. Det kurvede look var ikke længere moderne. Kvinderne ville være mere frie, som mændene og de ville have lov at gøre som de ville. Asta Nielsen, den danske stumfilms-skuespillerinde fra1920'erne var en af tidens store stilikoner.
1930´erne:
Det kurvede vender tilbage
I starten af 1930'erne kom folks indstilling til skønhedsidealet på prøve på grund af den økonomiske krise. Med de politiske forandringer vendte det tidligere mode-ideaal tilbage igen. Nu skulle kvinden igen være feminin og yndefuld og kjolerne igen være lange og slanke. Det samme gjorde sig gældende for kroppen; kvinderne skulle være slanke og på samme tid have kvindelige former. I denne periode var det Marlene Dietrichs krop, som blev "forgudet."
I denne periode, som jo var påvirket af 2. Verdenskrig, var det "mande-looket" som var moderne. Kvinderne var nødt til at lave mændenes hårde fysiske
arbejde, da mændene var draget i krig. Dette gjorde helt naturligt, at kvinderne blev mere muskuløse.
Efter krigen vendte det feminine skønheds-ideal tilbage, der blev igen fokuseret på taljen og "timeglasfiguren." I 1947´erne indførte designeren Christian Dior de feminine cirkelformede skørter.
1950´erne: Marilyn Monroe looket
Blandt de lidt ældre kvinder, var det i 1950'erne skuespilleren Marilyn Monroe, som der blev set op til. Hun
havde former og ikke var "åletynd"- hun var en naturlig skønhed, som mange
kvinder higede efter. Blandt de yngre kvinder var det Audrey Hepburn, som havde en slank
figur og mindre former, som blev beundret/dyrket.
1960´erne: Tynd som Twiggy
I denne periode var det IN ikke at have former og at være "åleslank," som den engelske fotomodel Twiggy Lawson. Twiggy blev et idol, fordi hun ændrede det traditionelle
kvindebillede og symboliserede en ny frihed for unge og ældre. Man måtte gøre og se
ud præcis som man ville.
Hun var høj og havde lange tynde arme og ben, men med en vægt på kun 41 kg. Desværre gik folk på usunde slankekure i forsøget for at opnå samme krops type. Twiggy Lawson lignede ikke den almindelige hjemmegående husmor, men mere en tynd 12 årig dreng.
1970´erne: Slank, sporty og solbrun
I starten af 1970´erne blev det alvor populært at dyrke solen for at få en gylden kulør. Både mænd og kvinder arbejdede hårdt for at tjene nok penge til den store charterferie. Kvindernes forbillede var "Charlies Angels" med sin krop og solbrændthed. Hun kendetegnede langt fra den almindelige kvindes udsende. Men kvinderne lod håret gro langt og i denne periode brugte de meget naturligt makeup.
1980´erne: Sund og slank
I denne tid begyndte man at se stærke, men slanke og veltrænede kvindekroppe. Det var vigtigt, at spise sundt og træne sig slank på en
sund måde. Man skulle gerne havde brede skuldre, slank talje og smalle hofter. Alt den fokus på styrke og stærke muskler gjorde, sådan at der ikke var "plads" til de bløde kvindelig former. Tværtimod blev det populært for kvinder at bruge "skulderpuder" Det gav kvinderne et mere bredskuldret og firskåret udtryk. Grace Jones og Jane Fonda var to vidt forskelige kvindetyper i den tid. Jane Fonda repræsenterede det sporty med sine workout-videoer og som skuespillerinde. Grace Jones repræsenterede en meget anderledes kvindetype med sin dybe sangstemme og lidt "mandige" fremtoning som fotomodel. De var dog begge var forbilleder i 1980érne.
1990´erne:
Heroin Chic
I starten af 1990érne kom Photoshop med mulighederne for billedebearbejdning. Hvis fotomodellerne ikke var tynde nok i virkligheden blev de bare redigeret tyndere. Det var også moderne at være sund, men folk lagde meget vægt på forskelligheder ved kvindernes kroppe. Et andet
look var "Heroin Chic" - mange ville gerne tynde som dette look, have bleg hud og have
mørke rander om øjnene.
2000´erne:
Sundhed og diæter
Efterhånden havde man hørt så meget om udsultede fotomodeller og spiseforstyrede unge kvinder, at man begyndte at se en modreaktion. I 2004 kom skønhedsbrandet "Dove deres Real Beauty- kampagnen" Det var træning og motion som var trendy. Der blev fokuseret på skønheden hos helt almindelige kvinder. Nicole Richie og Rachel Zoe var trendsætterne i 00´erne.
2010:
Sundhed og velvære
Vi bliver også idag påvirket af idoler i musikvideoer, film, mode, tv og selvfølgelig meget fra de sociale medier. De social medier er mere påvirkende end nogen sinde før. Unge idag er meget gode til at "udstille" og redigere sig selv. Botox og brystoperationer er også blevet meget udbredt.
Det handler om at være sund inderst til yderst. Mange elsker at poste billeder af deres slanke og muskuløse kroppe - at vise sig frem. Men det folk glemmer, når de ser det er, at de fleste af billederne er redigerede og det vil sige "snyd". Beyoncé er
en inspirationskilde for mange, da hun ser naturlig tynd ud. I dag er der meget in at havde den
perfekte bikini body (flad og veltrænet mave, mellemrum mellem benene). Winnie
Harlow er en kendt person, som har udfordret skønheds idealet, da hun deltog i en
modelkonkurrence. Hun lider af hudsygdommen "
vi til go" som betyder, at hun
både har hvide og brune pigmenter i plamager.